Hvornår må en virksomhed indhente kreditoplysninger?

1. april 2026
Kolleger ved et mødebord gennemgår udprintede diagrammer

Hvad er en kreditvurdering?

En kreditvurdering leveres typisk som en score mellem 0 og 100, der viser en persons eller en virksomheds kreditværdighed. Den er en vigtig del af beslutningsgrundlaget for virksomheder, der skal vurdere, om de vil give et lån eller sælge varer og tjenester på kredit.

Brugt rigtigt mindsker den risikoen for tab på kunder, der ikke betaler. Læs mere om, hvad en kreditvurdering er.

Loven i Danmark

I Danmark står reglerne om kreditoplysninger i kapitel 5 i databeskyttelsesloven, ved siden af databeskyttelsesforordningen. De er skrevet til kreditoplysningsbureauerne, altså de virksomheder, der behandler oplysninger om økonomisk soliditet og kreditværdighed for at videregive dem:

  • Et kreditoplysningsbureau skal have tilladelse fra Datatilsynet, før det går i gang (§§ 19 og 26).
  • Det må kun behandle oplysninger, der efter deres art har betydning for vurderingen af økonomisk soliditet og kreditværdighed, og aldrig følsomme oplysninger eller oplysninger om strafbare forhold (§ 20, stk. 1 og 2).
  • Oplysninger, der taler imod kreditværdigheden, og som er mere end 5 år gamle, må ikke behandles, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at de er afgørende (§ 20, stk. 3).
  • Gæld må kun videregives i summarisk form, hvis oplysningen stammer fra Statstidende, er indberettet af en offentlig myndighed eller vedrører gæld på over 1.000 kr. til samme kreditor, som skyldneren har erkendt skriftligt, eller som der er taget retslige skridt om. Endelig godkendt gældssanering må ikke videregives (§ 21, stk. 3).

Hvornår må en virksomhed indhente kreditoplysninger?

Det typiske tilfælde er en virksomhed, der skal give en kunde kredit: et lån eller varer og tjenester, som kunden betaler for bagefter.

Databeskyttelsesloven opregner ikke, til hvilke formål en virksomhed må spørge et kreditoplysningsbureau. Den virksomhed, der spørger, behandler personoplysninger og skal derfor have et retsgrundlag efter databeskyttelsesforordningens artikel 6. Datatilsynets vilkår for kreditoplysningsbureauer tilføjer én grænse: Bureauets abonnenter må ikke indhente kreditoplysninger om en person til brug for ansættelse af personen, heller ikke med personens samtykke, medmindre der er tale om en særligt betroet stilling, hvor det af hensyn til stillingsbesættelsen er nødvendigt at indhente oplysninger om personens soliditet og kreditværdighed (vilkår 3).

En kontrakt underskrives ved et skrivebord

Hvad personen får at vide

  • Kreditoplysningsbureauet skal blandt andet give den registrerede besked om, hvem bureauet er, formålet med og retsgrundlaget for behandlingen, hvilke slags oplysninger det har, og hvor de stammer fra, om bureauet bruger automatiske afgørelser eller profilering, og om retten til indsigt, berigtigelse og sletning og til at klage til Datatilsynet (vilkår 4, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14).
  • Gælder registreringen en gæld uden en endelig retslig afgørelse, skal meddelelsen sige, at registreringen slettes, hvis personen henvender sig til bureauet og bestrider fordringens størrelse eller rigtighed (vilkår 4).

Vil du vide mere?
Hvis du overvejer, hvordan din virksomhed kan begynde at bruge kreditvurderinger, så kontakt os på hei@bislab.no, så fortæller vi, hvordan vi kan hjælpe.